Mere om

Fiskegenrer

Fluefiskeri

Fiskevande

Å og bæk

Denne artikel

Dejlig havørred fanget efter kort tid som fluefiskeri

Publiceret den 12.08.2017 - 18:02

Gerda Federsen med 5 punds havørredFormanden for Ribe Sportsfiskerforening, Asger Brodde, har sendt os dette dejlige foto af Gerda Feddersen og hendes fine havørred på 2,5 kilo og 58 centimeter fanget i første fluekast fredag aften i Gels Å.

Hun fortæller på foreningens hjemmeside, at hun var meget stolt over fisken, da det først var tredje gang, at hun var afsted med fluestangen. Ligesom sin mand, Arling, er Gerda nemlig ny indenfor faget fluefiskeri, men de er kommet godt fra start takket være Stig Guldborg, en af Ribe Sportsfiskerforenings dygtigste lystfiskere, fortæller Asger Brodde.

Udover at have talent for fiskeri med blandt andet en stor laks og flere havørreder på samvittigheden deltager Gerda også aktivt i foreningsarbejdet. Hun er således hårdtarbejdende suppleant i bestyrelsen samt ansvarlig for klubhuset K2, hvor hun tapetserer, maler, møblerer og meget mere. Asger fortæller, at klubhuset aldrig har været så indbydende, som efter at Gerda tog over.