Ny plan skal skabe bedre lystfiskeri

DSC 3036 Den nye plans tilgang er inspireret af de gode resultater som er skabt i Havørred Fyn gennem 30 år. I et samarbejde mellem kommuner, foreninger og ildsjæle er vandløb blevet forbedret, og der er opnået et godt fiskeri på kysterne.

"Fiskeriet er ikke dårligt, men det kan blive langt bedre". Sådan skriver Lystfisker Danmark i deres nye plan "Bedre lystfiskeri i Danmark", som bliver rettesnor for deres fremtidige arbejde. Her får du planens vigtigste pointer, en status over de populære lystfisker-arters situation, og så taler vi med projektchef og manden bag planen, Arne Kvist Rønnest.

De 5 nøgleprojekter
I planen har Lystfisker Danmark fokus på 5 nøgleprojekter, som er ambitiøse, men hvor det samtidig er realistisk at opnå de første resultater inden for en tidshorisont på 3-6 år. Ud fra dette hensyn er der f.eks. ikke fokus på at forbedre lystfiskeriet efter fladfisk, fordi at sikre gode vilkår for de bundlevende fisk i høj grad afhænger af situationen omkring vandmiljøet i de indre farvande.

1. Europas bedste kystørred-fiskeri med dobbelt så mange kystørreder

2. 1.000 km vandløb med godt ørred- og stallingfiskeri

3. Rovfiskene tilbage til Sydsjælland, Møn, Falster og Lolland

4. Ringkøbing, Stadil og Nissum fjorde – ukendte muligheder

5. De store søers fiskeri

LÆS HELE PLANEN HER

Kan du kort forklare, hvorfor Lystfisker Danmark er sat i verden?
– Kort fortalt er vi sat i verden for at gennemføre den nationale strategi for lystfiskeri, og det betyder konkret, at vi skal lave et nationalt lystfiskercenter i Assens, turismefremme i Tyskland, drive og udvikle Fishing In Denmark-platformen, og så skal vi sætte projekter i søen, der skal fremme lystfiskeriet i Danmark. Det sidste punkt er det, der fylder i vores nye plan "Bedre lystfiskeri i Danmark".

Hvad er jeres vigtigste opgave?
– Flere fisk og flere fiskere. Så kort kan det siges. Det handler om fiskeglæde hos mange lystfiskere, og vi vil gerne arbejde for flere lystfiskere. Men den vigtigste indsats de næste år er at arbejde for flere fisk.

Hvorfor har I lavet denne plan, og hvorfor lige nu?
– Der er brug for motiverende og ambitiøse mål, og der er brug for retning. Derfor beskriver vi de fem nøgleprojekter. Vi gør det nu, fordi vi – via ministerens følgegruppe for den nationale lystfiskerstrategi – har fået en ny rettesnor for vores arbejde. Den har et klart fokus på bedre lystfiskeri via sunde bestande.

Arne Framegrab1 2048X1221 Projektchef hos Lystfisker Danmark og manden bag planen, Arne Kvist Rønnest.

Kan du kort forklare, hvad det vigtigste i denne plan er?
– Den fokuserer på potentialer fremfor problemer. Det er nyt. Vi har taget ved lære af succeser i dansk lystfiskeri. Man fik havørreder tilbage til Fyn i sin tid, og man fik laksen tilbage til Vestjylland. Det gjorde man ved at opsætte nogle klare sigtepunkter, hvor ud fra man fik løst konkrete problemer. Vi skal gå videre ad det spor.

Hvad betyder "bedre lystfiskeri" egentlig?
– Lystfiskere fisker af forskellige grunde. Det kan være at fange en stor fisk, at fange mange fisk, at fange forskellige fisk, at få en god naturoplevelse eller mere generelt at opleve spændingen i fiskeriet. I planen bruger vi denne beskrivelse: Med bedre lystfiskeri forstås en situation, hvor der kan udøves et bæredygtigt lystfiskeri på de populære "lystfisker-fisk", fordi bestandene vokser i antal og robusthed og indeholder en væsentlig andel af større fangstmodne fisk.

I har udarbejdet et barometer, der viser situationen for de vigtigste "lystfisker-fisk" i Danmark. Kan du sætte lidt ord på, hvorfor den er vigtig for det fremtidige arbejde?
– For udenforstående er det svært at afkode, hvordan det egentlig står til med vandnaturen og fiskebestandene. De siger: Hvorfor kommer tunen tilbage, når vi har iltsvind? Og er der egentlig ikke masser af hornfisk? Vi har savnet et total-overblik over situationen for de vigtigste lystfiskerfisk. Det har DTU Aqua nu skabt. Så nu har alle i dansk lystfiskeri fået et nyt værktøj til at kommunikere om situationen.

Fiske Barometer

Har I gjort jer nogle tankevækkende opdagelser i arbejdet med planen?
– Måske at historien er det mest potente argument, lystfiskere har. Når man kan vise, at der engang har været gode bestande. Så taler vi ikke om et fata morgana; vi taler "bare" om at genskabe, hvad der engang var. En anden erkendelse er, at der findes ingen snuptagsløsninger. Skal man skabe bedre lystfiskeri, så handler det om at samarbejde i netværk, involvere de rigtige aktører og at have en hulens masse stamina og stædighed!

I har fået bevilliget 5 mio. kr. Hvordan har I tænkt jer at komme i mål med planen med så "beskedent" et beløb?
– Vi er fuldstændig ydmyge omkring, at den nationale lystfiskerstrategi i sig selv kun kan støtte og skubbe på, og at de store ændringer skabes i samarbejde med forskning, foreninger, fonde og lokale og nationale myndigheder.

Indeholder den nye plan også muligheder for foreninger og andre fiske-fællesskaber til at gøre en forskel til gavn for et bedre fiskeri?
– I den grad! Lad mig nævne tre ting. Vi lancerer i foråret 2024 en projektpulje med en værdi på 1,3 mio. kr. som foreninger kan udnytte til at sætte gang i projekter. Et andet eksempel er Projekt Stalling-Skarv som vi støtter økonomisk. Og endelig er vi ved at sætte retning på "Rovfiskene tilbage til brakvandet"-projektet. Foreninger og ildsjæle er helt afgørende, hvilket også er blevet understreget af ministerens følgegruppe. Lystfisker Danmark arbejder ud fra devisen, at vi altid skal understøtte frivilligt engagement.

Fisk